8. Regiments Musikkorps – før og nu

 

8. Regiments Musikkorps, Aarhus, ca. 1890. Stabshornblæser Julius Bergmann sidder midt i forreste række.

8. Regiments Musikkorps, Aarhus, ca. 1890. Stabshornblæser Julius Bergmann sidder midt i forreste række

Forgængerne

Det nuværende 8. Regiments Musikkorps har rødder tilbage til det ‘gamle’ 8. Regiments Musikkorps i Aarhus, men også til 7. Regiments Musikkorps i Fredericia.

I 1842 ændrede man hærens organisation, så bataljonerne blev de taktiske kampenheder. Regimenterne blev nedlagt og således også de mange regimentsmusikkorps. Man oprettede så 4 brigademusikkorps, hvor på 26 mands harmonibesætning (altså messing- og træblæsere). Livgardebataljonen beholdt sit musikkorps, der fik samme besætning og størrelse som brigademusikkorpsene. I de følgende 10 år blev der gradvist oprettet ‘feltmusikkorps’ – ren messingbesætning’ – af hornblæserne ved bataljonerne.  I 1867 blev brigademusikkorpsene nedlagt, og ‘feltmusikken’ – bataljonsmusikkorpsene – blev skåret ned til kun 9 musikere. De var garnisonerede to og to og kunne således (og har formentlig oftest gjort det) slå sig sammen til et 18 mands ‘halvbrigade-musikkorps’. Tilsammen udgjorde 14. og 20. Bataljons Musikkorps i Aarhus altså et ‘halvbrigade-musikkorps’. Halvbrigaderne blev i 1880 til regimenter – i dette tilfælde til 8. Regiment, og de to små bataljonsmusikkorps blev til 8. Regiments Musikkorps. Regimentet og musikkorpset var hjemmehørende på Høegh-Guldbergsgades Kaserne og var 1860’erne under ledelse af stabshornblæser (dirigent) Frants Heinrich Collard (f. 1826 i Lauenburg). I 1878 tiltrådte stabshornblæser Julius Bergmann, som blev en af Aarhus kendte skikkelser.

I 1900 blev Bergmann afløst af stabshornblæser Ludwig Maquard Rasmussen – han tog senere navneforandring til Ludvig Makwarth. Han var en fremragende musiker, komponist og arrangør. Foruden mange marcher og småstykker, komponerede han en operette: ‘Prinsessen, der ikke kunne le’ – og en opera: ‘Vår’. Det var under hans taktstok og i hans instrumentation, at 8. Regiments Musikkorps på Store Torv i Aarhus opførte 1. sats af Beethovens 1. Symfoni. Lidt af en bedrift for 15 messingblæsere. Der er en del strid om det, men nogle kilder (bl.a. familien) tilskriver ham ørehængeren ‘Sejle op ad åen’. Hvad der der imod er sikkert er, at han er komponisten til den lystige sang ‘Hans far han var vognmand i Slagelse’ – en fri fortolknng af ‘I skovens dybe stille ro’..

7. Regiments Musikkorps, Fredericia 1911 med stabshornblæser Andreas Larsen som nr. 2 fra venstre.

7. Regiments Musikkorps, Fredericia 1911 med stabshornblæser Andreas Larsen som nr. 2 fra venstre.

Også i Fredericia var der et regimentsmusikkorps. I 1842 blev Fredericia hovedkvarter for 2. Generalkommando, hvorunder hørte 1. Jyske Brigade, bestående af bl.a. 10., 11., 12. og 13. Linie-Infanteribataillon. Brigademusikkorpset – som talte ca. 32 musikere – dannedes af de dygtigste hoboister ved disse bataljoner. De havde tidligere spillet i de nedlagte regimenters musikkorps. Når man angiver mere end de normerede 26 musikere kan det skyldes, at 11. Bataillon allerede i 1842 fik et ‘feltmusikkorps’, som brigademusikken måske har ‘lånt’ af. Efter 1852 dannede hornblæserne ved de øvrige bataljoner også ‘feltmusikkorps’. Tidligere omtalte stabshornblæder Julius Bergmann ved 8. Regiment, kom fra dette fredericianske brigademusikkorps, hvad flere af hens kompositioner vidner om. I 1867 blev 10. og 12. Bataljon til 1. Jyske Halvbrigade og i 1880 til 7. Regiment. De to bataljonsmusikkorps kom således til at danne 7. Regiments Musikkorps.

I 1913 skete der, som følge af den tiltagende spænding ude i den store verden, en omrokering af regimenterne. 8. Regiment flyttede fra Aarhus til Roskilde og 7. Regiment flyttede fra Fredericia til Slagelse. Man ønskede at trække flere tropper tæt på hovedstaden. Mærkeligt nok blev regimentsstabene og musikkorpsene byttet om, idet 8. Regiments Musikkorps fra Aarhus under Ludwig Makwarth nu blev til 7. Regiments Musikkorps i Slagelse – og tilsvarende 7. Regiments Musikkorps fra Fredericia under stabshornblæser Carl Schwartz blev til 8. Regiments Musikkorps i Roskilde. Deraf også rødderne til 7. Regiments Musikkorps.

8. Regiments Musikkorps 1920

8. Regiments Musikkorps i Roskilde 1930 med musikdirigent E. K. Arnved

8. Regiments Musikkorps virkede i Roskilde – til stor glæde for garnison, borgere og byens musikliv – frem til 1932. Militærmusikken var i spidsen for regimentet eller bataljonerne, når der blev marcheret ud og ind ad byen i forbindelse med øvelser; der blev spillet ugentlige koncerter foran de højere officerers boliger – og sidst men ikke mindst spillede regimentsmusikken koncerter på Stændertorvet, i Byparken og i lystanlægget Trægaarden. Desuden virkede militærmusikerne som dirigenter og instruktører for byens civile musik. Læs meget mere om 8. Regiments Musikkorps i Roskilde i artiklen om ‘Militærmusikken i Roskilde 1913-1932’.

I 1932 blev hele den danske militærmusik (uden for livgarden) nedlagt – således også 8. Regiments Musikkorps. Og da hæren i 1941 fik 4 af sine musikkorps tilbage, var Roskilde ikke en af de heldige garnisoner. Lære mere om det i artiklen ‘Militærmusikken i Danmark’.

Dirigenter ved 8. (7.) Regiments Musikkorps indtil 1932:
?-1878: Stabshornblæser Frants Heinrich Collard - 2. Jyske Halvbrigades Musikkorps, Aarhus.
1878-1900: Stabshornblæser Julius Bergmann - 2. Jyske Halvbrigades Musikkorps - fra 1880 8. Regiments Musikkorps, Aarhus.

Bergmann kom til Aarhus fra en stilling i Fredericia som overhornblæser ved 12. Bataljons Musikkorps. Han bekendtgjorde sin ankomst med følgende avertissement: "Undertegnede tillader sig herved at bekendtgøre, at jeg fra d.d. har overtaget Dirigentpladsen over samtlige af Garnisonens Musici. Musik, såvel Orchester- som Balmusik besørges og bringes i Publikums venlige Erindring. - J. Bergmann, Brigademusikdirektør". Julius Bergmann kom til at præge musikudviklingen i Aarhus i en snes år. Han gav store koncerter - også med symfonisk musik. En avis skriver om ham, at han "har skaffet Aarhus Regimentsmusik Ry for at være den bedste i Danmarks Provinsbyer - hvad den sikkert også er". Julius Bergmann døde i 1904.
1900-1913: Stabshornblæser (senere Musikløjtnant) Ludvig Makwarth - 8. Regiments Musikkorps, Aarhus - senere 7. Regiments Musikkoprps, Slagelse.

I 1900 blev Ludvig Rasmussen stabshorblæser ved 8. Regiments Musikkorps i Aarhus, hvor han afløste Julius Bergmann. I 1901 fik han kgl. bevilling til at bære efternavnet Makwarth. Makwarth var en meget dygtig dirigent og specielt meget dygtig til instrumentation. Bl.a. instrumenterede han Beethovens 1. symfoni for militærorkester, og han spillede den ved en koncert på Store Torv i Aarhus. I 1912 blev Ludvig Makwarth som en af de første stabshornblæsere tillagt rang af musikøjtnant. Kort efter blev han og musikkorpset overført til 7. Regiment i Slagelse. Da regimentet og musikkorpset i 1923 blev flyttet tilbage til Fredericia, tog Makwarth sin afsked fra hæren. Ludvig Makwarth døde i 1943.
? - 1911: Stabshornblæser Andreas Larsen - 7. Regiments Musikkorps, Fredericia.



Stabshornblæser Larsen var en kendt person i Fredericia. Dels på fløjen af sit 7. Regiments Musikkorps, der ofte marcherede gennem byen og spillede koncerter ved 'Landsoldaten'. Dels dirigerede han civile orkestre ved de udendørs koncerter ved Hannerup Pavillon og i Nationalhaven. Andreas Larsen forlod hæren i 1911 og fortsatte som civil 'musikdirektør' i Fredericia.
1911-1926: Stabshornblæser Carl Schwartz - 7. Regiments Musikkorps, Fredericia - senere 8. Regiments Musikkorps, Roskilde.



Carl Schwartz kom med musikkorpset fra Fredericia, hvor han i 1911 overtog ledelsen af 7. Regiments Musikkorps. Schwartz blev naturligvis hurtigt et kendt ansigt i Roskilde som dirigent for regimentsmusikken. Men i det civile musikliv var det musikkorpsets piccoloblæser, Johannes Billesbølle, der blev den drivende kraft. I 1922 blev Carl Schwartz tillagt den nye rang af 'musikdirigent'.
1926-1932: Musikdirigent Einar K. Arnved - 8. Regiments Musikkorps, Roskilde.


Arnved var fløjtenist i Den Kgl. Livgardes Musikkorps. I 1924 blev han udnævnt til musikdirigent ved 7. Regiments Musikkorps, der året før var flyttet tilbage til Fredericia. I 1926 afløste han Carl Schwartz som musikdirigent for 8. Regiments Musikkorps i Roskilde. Han blev afskediget sammen med alle andre musikere ved hæren, da hele den danske militærmusik (bortset fra Livgardens) blev nedlagt i 1932.

 

Det nuværende 8. Regiments Musikkorps

 

Roskilde Hornorkester 1987- de stiftende musikere - fra venstre: Robert Svanesøe, Lars Hastrup, Erik Lundgreen, Arne Sørensen, Arne Jakobsen, Bjarne Holm, Martin Corfix, Karsten Brixager, Mogens Gaardbo, Villy Kristiansen, Kai Bundgaard og Lars Olsen. Allerede fratrådt på det tidspunkt var Mogens Christensen, tuba.

Roskilde Hornorkester 1987- de stiftende musikere – fra venstre: Robert Svanesøe, Lars Hastrup, Erik Lundgreen, Arne Sørensen, Arne Jakobsen, Bjarne Holm, Martin Corfix, Karsten Brixager, Mogens Gaardbo, Villy Kristiansen, Kai Bundgaard og Lars Olsen. Allerede fratrådt på det tidspunkt var Mogens Christensen, tuba.

Men 8. Regiments Musikkorps blev faktisk genoprettet – bare langt senere, nemlig i foråret 1986. Her mødtes i Roskilde 9 musikere – under navnet ‘Roskilde Hornorkester’ – for at spille musik fra de gamle nodebøger, som nogle af musikerne havde ‘arvet’ fra det oprindelige 8. Regiments Musikkorps. Det var egentlig blot meningen, at det skulle være lidt uforpligtende samspil hver anden søndag formiddag. Men ret hurtigt øgedes både ambitionerne og besætningen, således at det kom til at svare til den gamle danske regimentsmusikbesætning fra 1880.

Af de stiftende medlemmer på fotoet har flere senere fået en professionel karriere. Lars Hastrup er free-lance basunist med en karriere i Livgardens Musikkorps og flere symfoniorkestre. Martin Corfix var i en periode trompetist i Fynske Livregiments Musikkorps og Lars Birkelund Olsen er i dag tubaist i Slesvigske Musikkorps. Martin Corfix, Mogens Gaardbo og Kai Bundgaard er stadig musikere i 8. Regiments Musikkorps.

Lars Hastrup spiller Billesbølles 'Sang uden ord'.

Lars Hastrup spiller Billesbølles ‘Sang uden ord’.

Den første store opgave blev at hylde den gamle musiker fra 8. Regiments Musikkorps, Johannes Billesbølle, på dennes 100 års fødselsdag i 1987 (Billesbølle var død kun 5 år tidligere). Det skete ved en jubilæumskoncert på den gamle (nu nedrevne) musiktribune i Roskilde Bypark, hvor Billesbølle selv så ofte dirigerede. Koncerten blev en stor succes og et overvældende stort publikum – bl.a. Billesbølle-familien – var mødt frem på denne smukke søndag eftermiddag.

I maj 1988 spillede Roskilde Hornorkester (der indtil da kun havde optrådt i civil) en eftermiddagskoncert foran Istedløven på Tøjhusmuseet. I den anledning blev musikerne uniformeret i museets gamle infanteriuniformer fra 1848 (‘landsoldatuniformen’). I den forbindelse tog orkesteret navn efter Roskildes nedlagte musikkorps og kom til at hedde ‘8. Regiments genoprettede Musikkorps’. Ordet ‘genoprettet’ er senere gledet ud, således at korpset i dag hedder ‘8. Regiments Musikkorps’. Det var nærliggende at søge et fast samarbejde med Tøjhusmuseet, og det blev en realitet i 1990. 8. Regiment eksisterer ikke mere som selvstændig enhed, men indgik i Dronningens Livregiment indtil dette regiment også blev nedlagt. Fra Dronningens Livregiment fik vi tilladelse til at bruge betegnelsen ‘8. Regiments Musikkorps’.

Robert Svanesøe

Robert Svanesøe

I 1987 var det lykkedes, at få tidligere musikdirigent ved Den Kongelige Livgarde – Robert Svanesøe – knyttet til orkestret. Titlen ‘musikdirigent’ er i hæren (fra 1922) den korrekte betegnelse for det, man i det civile liv kalder en ‘kapelmester’. Svanesøe var dirigent frem til 1992, hvor han efterfulgtes af Arne Ole Stein – mangeårig musiker i – og i en periode også fungerende musikdirigent ved – Livgardens Musikkorps. Stein var musikalsk leder af musikkorpset frem til sin død i 1999.

Så fulgte et par år med assisterende musikdirigenter, som bl.a. var musikdirigent ved Slesvigske Fodregiments Musikkorps, Erik Hammerbak og vicemusikdirigent ved Sjællandske Livregiments Musikkorps, Kjeld Mortensen. Fra 2001 til 2003 stod Peter Harbeck, musikdirigent ved Den Kgl. Livgarde, spidsen for musikkorpset. Efter sommerferien 2003 blev trompetist og dirigent Henrik Madsen ansat som musikdirigent – eller som den korrekte ‘ gamle’ grad er i musikkorpset – musikløjtnant.

Musikkorpsets evne til gennem de første 25 år, at tilknytte førende danske militære musikdirigenter, afspejler korpsets ambitioner om en høj grad af professionalisme både i fremtræden og i musik. Korpsets ønske om at være et ‘professionelt’ musikkorps ses også i sammensætningen af musikere. En del af musikerne er professionelle eller tidligere professionelle musikere (flere med en fortid som regimentsmusikere) suppleret med dygtige amatører. Det hører også med til billedet, at ingen musikere får penge for spille i 8. Regiments Musikkorps.

Tøjhusmuseet 1991

På Tøjhusmuseet med musikdirigent Robert Svanesøe 1992

8. Regiments Musikkorps betragter sig selv som en levende kulturbærer af den danske militærmusiktradition. Og jo flere af hærens professionelle musikkorps der bliver nedlagt, jo vigtigere bliver vores virke. Danmark har en flere hundrede år gammel og helt unik tradition for militærmusik (se artiklen ‘Militærmusikken i Danmark’) og denne tradition er ved at gå i glemmebogen. 8. Regiments Musikkorps genopliver regimentsmusikken, som den var ‘i gamle dage’, hvor der rundt om i landet ugentligt var utroligt velbesøgte koncerter på torvet eller i byparken. Desuden kunne byens borgere ofte møde musikkorpsene på march gennem gaden i spidsen for soldaterne på vej fra eller til øvelser.

Musikkorpset under 'Musikparade' i Color Line Arena i Hamburg med 10.000 tilskuere.

Musikkorpset under ‘Musikparade’ i Color Line Arena i Hamburg med 10.000 tilskuere.

8. Regiments Musikkorps har i dag ‘garnison’ i Kastellet i København, og bruges ofte og gerne af Kastellets kommandant i militære sammenhænge. Også forsvarschefen har ved flere lejligheder gjort brug af musikkorpset. Men Musikkorpset optræder også gerne uden for militært regi. Bl.a. spiller musikkorpset hvert sommer en koncert i Palæhaven i musikkorpsets gamle hjemby, Roskilde. Vi har også spillet i Norge, Sverige, Frankrig, Østrig, Luxembourg, Belgien og Tyskland. I foråret 2006 deltog musikkorpset for første gang og med stor succes i ‘Bundesmusikparade’ – Europas største turnerende tattoo. Siden har vi deltaget i dette show i 2007, 2008 og 2009. I 2007 spillede musikkorpset – inviteret af EU-parlamentet – en koncert i Strasbourg sammen med “Fanfare de 1’er Régiment de Tirailleurs”. Musikkorpset høstede også stor anerkendelse i i Luxembourg International Military Tattoo 2010. Senest deltog 8. Regiments Musikkorps i ‘Festival Musique Militaire’ i Nivelles og Mons, Belgien i 2011.

I Danmark har musikkorpset har medvirket ved parader i Fredericia, på Vestvolden, på Garderhøjfortet og Dragør Fort. Musikkorpset har medvirket i adskillige film og TV-udsendelser – f.eks. i dokumentarfilmen om Vor Frelsers Kirkes spir, ‘Himmelstigen’ og i en international TV-serie på ‘Discovery’ om arkæologi. Flere af musikerne var med i rekonstruktionen af 16. Bataljons Musikkorps i Erik Clausens film om komponisten Carl Nielsens ungdomsår – ‘Min Fynske Barndom’. Også to kommercielle CD-udgivelser er det blevet til: ‘Gammel Dansk Hornmusik’ (Danica DCD 8162) fra 1993 og ‘Fremad March’ (Classico 621) fra 2005.

Musikkorpset er instrumenteret som et typisk dansk regimentsmusikkorps fra perioden 1880-1910. Musikken hentes også fra den tids repertoire, hvor koncerten på torvet eller i byparken med regimentsmusikken bød på marcher, ouverturer, valse, klassiske stykker – men også arrangementer af tidens populærmusik. Det er vigtigt at slå fast, at 8. Regiments Musikkorps ikke er et af hærens officielle musikkorps, men et frivilligt og på privat basis oprettet musikkorps. Vi har dog i 2013 fået hærens ‘blå stempel’ som ‘traditionsbærende enhed’. Vi er ikke konkurrenter til hærens få tilbageværende professionelle musikkorps, men har et godt og venskabeligt forhold til disse.

Uniformsmæssigt har musikkorpset i mange år (med tak) været henvist til at låne Tøjhusmuseets gamle model 1848/1880 uniformer. Men vi har ikke kunne få samme model alle sammen – dels på grund af uniformernes størrelse, men mest på grund af musikernes størrelse (soldaterne var åbenbart ret små i 1848). Nogle af musikerne havde f.eks. artilleriuniformer og andre infanteriuniformer – nogle havde model 1848 og andre model 1880. Musikkorpset har imidlertid nu – bl.a. med stor hjælp fra Den Kgl. Livgarde, Nordeafondet, Jyllands-Postens Fond og Tuborgfondet – fået fremstillet nøjagtige kopier af uniformen for en musiker i hæren anno 1880 med tilhørende kepi (hovedbeklædning). Sammenlign f.eks. vores nuværende uniform med billedet af 8. Regiments Musikkorps fra 1890.

8. Regiments Musikkorps marcherer ind i Kastellet 2007.

8. Regiments Musikkorps marcherer ind i Kastellet 2007.